top of page

3 gode råd til jer, der skal giftes lige om lidt



Bryllupssæsonen er nu for alvor gået i gang.

Det er altså spændende!

 

Om du skal giftes i år, næste år eller længere ude i fremtiden, så kommer der her 3 gode råd til den tid lige før brylluppet.

 

Det er nemlig oftest her panikken kommer (tilbage).

Panik før lukketid.

 

Så hvad gør du og din partner for at bevare overblikket og glædesfølelsen?

 

Det er så normalt at føle sig mæt i bryllup lige inden sit eget bryllup. Der er blevet brugt så meget energi og tid på dette bryllup - måske du ender med at blive helt træt af at føle dig overvældet og stresset af bryllupsplanlægningen, og egentlig bare gerne vil have det overstået? Eller måske du glæder dig helt vildt?

 

Uanset hvad, så er det helt normalt at føle, det hele (både det praktiske og dine følelser) sniger sig op og omringer dig. Så hvordan får vi gjort den sidste tid til en af de bedste tider i dette forløb?

 


1. Glem alt det praktiske


...efter at I har tjekket det igennem!


Start denne tid med at tjekke alle jeres lister, tidslinjer og to-do's igennem. Sørg for at have genbekræftet alle aftaler og tider med jeres leverandører. Når I har gjort det, så læg det væk og stol på at I har gjort det godt nok. Og det I glemte at få styr på - pyt med det. Så længe I får sagt ja til hinanden, så er det en succesfuld dag.

 

Da min far blev gift for et år siden, glemte han og min bror at tage brystbuketten på. Jeg var ved bruden og hendes søn, som min far, inden vi skiltes om morgenen, havde lagt en brystbuket til. Og den fik han selvfølgelig også på :) Jeg kigger på min far og bror, da jeg kommer ind i kirken, og jeg tænker, you had one job far haha MEN ingen lagde mærke til det. For alle var så opslugt af den smukke kærlighedshistorie, der var ved at udfolde sig under kirkens tag.

 

Så pyt med det.

 

 

2. Tag på en date


Glem også lige bryllupssnakken for en enkel aften. Tag på en date hvor I kigger hinanden dybt i øjnene og bare nyder. Nyder hinanden, nyder jeres nuværende og kommende liv sammen. Det er her, I igen husker, hvorfor I har brugt så meget tid og energi på at planlægge et bryllup. Det er her, I husker, hvorfor I gerne vil sige ja til hinanden.

 

I kan med fordel spise på den restaurant, I skal have mad fra til jeres bryllup. Eller I kan genskabe jeres første date og se tilbage på, hvor langt I er kommet siden. I skal gøre lige det, I har lyst til! Måske en tur i spa, trampolinpark, zoo, museum... lige det I finder interessant og sjovt.

 

Træk vejret og nyd hinanden.


 

3. Vær realistiske


...både med tidsplanen og jeres forventninger.


For ja, der vil 99% gå ting galt på jeres bryllupsdag - og det er både helt normalt og helt okay! Det er faktisk de små uperfekte ting, der oftest ender med at blive de bedste minder og historier. Så vid at alt nok ikke går, som I havde forventet.

 

Det er oftest tidsplanen, vi ikke er særlig realistiske med. Jeg ser det gang på gang. Om det er til konfirmationer, firmafester eller bryllupper. Tingene tager oftest længere end forventet. Og fordi at alt ikke vil gå perfekt, opstår der tit forsinkelser i tidsplanen.Så vær realistiske når I laver den, eller gennemgår den en sidste gang.


Læg 5-10 minutter ind mellem hvert punkt, så I har en chance for at følge med, hvis der opstår liiiidt for lange taler (og sæt jeres toastmaster til at holde styr på dette punkt, så I kan slappe af på dagen, og være ligeglade med talerækkefølgen og længde på talerne). Ender I foran tidsplanen, så tag en pause fra festen og gå en lille tur sammen - bare jer to. Sug alle indtrykkene ind sammen, kys hinanden og sig tak for denne vilde rejse, som endnu ikke er slut.

 

For der er også en tid efter brylluppet.


Det bliver al for tit glemt...Der er selvfølgelig alt det praktiske i, at pakke brylluppet ned, sende tøjet til rens, sende takkekort osv.

Men der er også et efterregnestykke i den mentale rejse I har været på. I har lagt så meget tid og energi i det - hvad så nu? Måske der opstår en tom følelse; det som nogle kalder wedding blues. Og det er helt normalt <3

 

Det kan hjælpe, at I har noget at se frem til efter brylluppet. Et weekendophold I skal på, et nyt møbel I køber, jeres bryllupsrejse, en dateaften - det kan være alt muligt, stort som småt, blot noget der holder adrenalinen lidt i gang, så I stille og roligt finder tilbage til jeres (nye) hverdag.

 

Rigtig god planlægning!

 

x Julie Aros Holm

Ejer af Wedding by Aros

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page